Ekstern Beskæftigelse
Ekstern Beskæftigelse formidler kontakt mellem virksomheder og borgere med nedsat funktionsevne. I øjeblikket har vi omkring 65 brugere i beskyttet beskæftigelse på en række forskellige virksomheder i Horsens og omegn.
Ved at ansætte en borger i beskyttet beskæftigelse får virksomheden:
-
En handicappet medarbejder, der ønsker og er motiveret for at arbejde på en almindelig arbejdsplads
-
En stabil arbejdskraft
-
Ekstra hænder til at udføre arbejdsopgaver, der ellers ville have lavere prioritet
-
Støtte og supervision fra os under hele forløbet
Til gengæld skal virksomheden stille en kontaktperson til rådighed og deltage aktivt i oplæring og udvikling af borgeren.
Praktisk
Vi klarer alt papirarbejde i forbindelse med ansættelsen. Borgeren er lønnet af os, men har sin daglige arbejdsgang på virksomheden.
Arbejdstid og -opgaver aftaler vi i samarbejde.
Vi er løbende i kontakt med borger og virksomhed under ansættelsesforløbet, så vi sikrer, at alle parter trives med forløbet. Den første måned besøger vi jer en gang om ugen. Herefter aflægger vi besøg hver 14. dag eller efter aftale.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at få tilknyttet en medarbejder til din arbejdsplads.
Kontaktoplysninger
Ekstern Beskæftigelse har til huse på Holmboes Allé 1 i Horsens.
Vi kan kontaktes på telefon 76294630.
|